HEMBOO'S FORDELE

SUNDT INDEKLIMA


Grundet anvendelsen af hampebeton, sikrer HEMBOO elementerne et særligt godt indeklima. Hampebetonen regulerer nemlig fugten i hjemmet, og man mindsker dermed risikoen fugtophobning indenfor. 

INGEN "PLASTIKPOSE" 


Elementerne udføres i materialer som fungerer perfekt som fugttransport, og dermed er det ej nødvendigt at anvende en dampspærre. En dampspærre lukker normalvist af for at fugten kan trænge igennem ydervæggene, men da hampebetonen nemt tåler fugten, er dette ikke nødvendigt. 

INGEN SKIMMEL OG SKADEDYR


Hampebetonens PH-værdi fra kalkstenen er basisk og beskytter dermed hele elementet for skadedyr og insektangreb. Desuden har hampebetonens naturlige fugtreguleringsevne den effekt, at kondensation af vand ej forekommer på eller i elementet, og dermed nedsætter man risikoen for skimmel drastisk.

EN NATURLIG TEMPERATUR REGULATOR


Grundet tyngden af hampebetonen, kan elementet temperaturregulere indeklimaet til et mere behageligt niveau. Dette gælder både til at holde temperaturen nede på varme dage, samt at holde på varmen på koldere dage.

GOD ISOLERINGEVNE


Elementet har en U-værdi på 0,12 W/m2K, hvilket følger kravene for lavenergiklasse 2020. 

BRANDSIKKERHED


Kalkstenen i hampebetonen giver materialet en brandsikkerhedsklasse EN13501 A2. Elementerne er designet så konstruktionen er beskyttet af hampebetonen og dermed kan elementet modstå en standard brand i minimum 60 minutter, for at efterleve kravene fra bygningsreglementet. 

EN STÆRK OG HOLDBAR KOSTRUKTION


Bambus er et ekstremt stærkt of hårdfør materiale, som giver muligheden for at anvende elementerne til etagebyggeri med et mindre materialeforbrug.

LANG LEVETID


Hampebeton har en levetid på 100+ år.

Bambus forventes som minimum at have samme levetid som træ, men bambus er stærkere og mere holdbar end træ. Og desuden beskyttes konstruktionen af hampebetonen, og forventes dermed at følge hampebetonens levetid.

BÆREDYGTIGE MATERIALER


Materialerne er nøje udvalgt ud fra deres bæredygtige profil:
Ud over at hamp er et naturligt materiale, som lagrer CO2 når det vokser, er den del af hampeplanten, som anvendes i hampebetonen et restprodukt. Hamp kan desuden plantes i brak året, og det kan dermed give landmænd en mere stabil økonomi ved markproduktion. Når hampen anvendes i hampebeton kan den genanvendes til produktion af ny hampebeton, når vægelementerne ikke længere skal bruges.
Bambus lagrer ligeledes CO2. Planten gror utroligt hurtig, og kan anvendes til konstruktioner allerede 5 år efter at være blevet plantet. Planten giver også mulighed for landskabsgendannelse, da planterne kan gro de fleste steder, og en rod bliver ved med at skyde flere bambuspæle, selv efter høst. 

Ingen af materialerne har behov for pesticider eller lign for at gro.

CIRKULARITET 


Hos HEMBOO arbejder vi på højtryk for at skabe en løsning som nemt kan genanvendes direkte i nye byggerier, uden at skulle reproducere elementerne.

MANGE ANVENDELSESMULIGHEDER


Elementerne kan designes til at passe på alt fra enfamilieshuse op til 5 etagers ejendomme.

NATURLIGE MATERIALER


HEMBOO elementerne produceres af hampebeton og bambuskonstruktioner. 


Hampebeton er et naturligt isoleringsmateriale, sammensat af hampefibre, kalksten og vand. Denne sammensætning kan fyldes i en form, hvorefter den hærder over 30 dage, og bliver et hårdt materiale. Hampebeton er brandisolerende, har gode akustiske egenskaber og anvendes uden en dampspærre, da materialet fungerer som en naturlig fugtregulator. Desuden kan hampebetong genanvendes til nyt hampebeton.


Konstruktionen udføres i bambus, da materialet er et særligt stærkt materiale og dermed muliggør fleretagesejendomme med begrænset materialeforbrug. Bambus er særligt bæredygtigt, da det er klar til anvendelse blot 5 år efter at planten er sået og det optager op til 30% mere CO2 sammenlignet med træ.

FREMTIDEN FOR HEMBOO

01.


Certificering af bambus



Bambus er meget bæredygtigt, har en høj styrke og holdbarhed, men er endnu ikke udnyttet til bærende konstruktioner. Dette er et af HEMBOO's større mål at få ført ud i livet.


02.


Pilot projekter



HEMBOO's elementer skal testes og gennemtjekkes fuldstændigt før de kommer på markedet. Derfor har HEMBOO gang i flere pilot projekter, som du snart vil kunne se her på siden.


03.


Udbud af elementer



Når vi har sikret os alle sikkerhedsforanstaltninger vil HEMBOO lancere elementerne, som vil kunne købes her fra siden, direkte fra os. Følg os for hvis du ønsker at vide, når dette kommer til siden.